Norlyk engros

Råvarerne

Hos Slagter Norlyk er vi stolte over, at kunne fastholde en virkelig høj kvalitet gennem hele processen fra selve dyrets opvækst til færdige produkter.

Vi udvælger selv vores dyr fra kendte, danske leverandører. Det betyder strenge krav til vore leverandører og for vores kunder betyder det naturligvis topkvalitet. Gennem dette opkøb er vi sikret en råvare, der med sikkerhed ikke findes bedre. Dyret er sundt og har aldrig været skadet, hvilket giver optimal kvalitet og sikkerhed for smagsoplevelser, der huskes.

Allerede Ved modtagelsen af dyrene i virksomheden bliver ikke-egnede dyr sorteret fra, hvis de ikke lever op til "Norlyk Kvalitet" eller hvis der påvises PH.


Norlyk engros

Modning

Vi modner på krog, i eget modningsrum, og kan derfor garantere velhængt mørt kød af høj klassificering. Vores stolte håndværk og gode råvarer sikrer derfor også tilfreds kunder, som vi sætter stor pris på.

Med vores store udvalg kan vi samtidigt tilbyde en bred vifte af kvalitetsprodukter, således du oftest kan løse dine behov sammen med Slagter Norlyk.


Norlyk opskæring

Opskæring

Vi opskærer efter klassiske metoder, som betyder stor ensartethed i vore produkter. Med virksomhedens moderne produktionsudstyr er det muligt for os at udskære og fremstille efter kundens individuelle behov, og vi kan tilmed garantere ægthed og høj kvalitet i alle sammenhænge.

Vores ansatte har stor erfaring, har rådighed over det rigtige værktøj og kender vigtigheden af godt håndværk.